En mørk, blæsende og regnvåd novemberdag bragte Tommy T. Corfixen, Ditte Corfixen, Rikke Brandt og Kenneth Reiner lys og vellyd ind i Glumsø Kirke. Det var i søndags, da de fire musikere holdt gudstjeneste med Leonard Cohen som omdrejningspunkt. Det blev gjort med stor musikalitet og med et glimt i øjet.
- Leonard Cohen, der den 21. september fyldte 80 år, har stadig noget på hjertet om livets revner, som giver plads til lys, sagde sognepræst Connie Beier i sin velkomst.
- Cohens tekster kan gå direkte ind i Bibelen, og det er basis for den her idé, forklarede Tommy T. Corfixen om gudstjenesten. Der er så meget religion i hans musik.
Leonard Cohen har lige udgivet en ny plade, og selv om han næsten ikke kan synge mere, men nærmest stønner, så ligger hans plade som nummer et på hitlisten.
- Det er ret godt klaret, sagde Tommy Corfixen. - Det er stor kunst. Han kan klare sig i konkurrencen med Beyounce.
Allerede fra barndommen lå det i kortene, at Cohen skulle være præst. Han er i slægt med Aron, og så betyder Cohen i øvrigt præst. Præst blev han ikke, men han læste litteratur.
Leonard Cohen har læst Det Gamle Testamente for at lave bedre lyrik. Han mener, at man skal tage det, der er godt og gøre det endnu bedre.
På et tidspunkt, da Cohen manglede struktur i sit liv, gik han i et zenbuddistisk kloster. Zenbuddismen handler om at ophæve selvet. Det har Cohen problemer med, for han kan ikke give slip på sin lyrik.
Mens Cohen sad i sit refugium formøblede hans manager alle Cohens penge, og det drejende sig om et tocifret million beløb i dollars. Cohen gav udtryk for, at han var ked af det, fordi der ikke er noget til hans børn at arve.
Børnene ringede til ham og sagde, at det gjorde ikke noget, de kan tjene deres egne penge. Det gjorde ham stolt.
Da Cohen i 1988 skrev nummeret »Hallelujah«, som senere blev et at hans største hits, gik kan til sit pladeselskab, og sagde, at det nok blev større end »Suzanne«. Det troede pladeselskabet ikke på. Cohen blev vred og gik hjem og skrev »First We Take Manhattan«. Hallelujah blev for alvor et stort hit i Jeff Buckleys fortolkning.
Tommy Corfixen sang »Hallelujah« inden udgangsbønnen, for som han sagde, han gemte det bedste til sidst. Første vers sang han som Cohen med hæs stemme og resten sang blev fremført i Jeff Buckley-stil.
Tommy Corfixen sang, så man var hensat til Cohens stemningsfulde og tænksomme univers, godt bakket op af Ditte Corfixen og Rikke Brandt, kor, og Kenneth Reiner, klaver. Kvartettet fremførte endvidere »Dance Me To The End Of Love«, »Boogie Street«, »If It Be Your Will«, »Suzanne«, og sluttede med »First We Take Manhatten«.
En anderledes og meget speciel gudstjeneste, der kastede lys over den fyldte kirke. Det var fuldt fortjent, at kvartetten fik stående bifald. bodil
