Hvor blev renoveringen af Skovvang stadion af?

I et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis efterlyser formanden for stadionudvalget på Skovvang Stadion, Benny Ravn, en renovering af stadion.

»Stadionudvalget for Skovvang stadion undrer sig over et manglende element i budgettet for 2015, som netop er vedtaget. Der er ikke sat hverken beløb eller tekst på renoveringen af Skovvang stadion. Det gælder også for overslagsårene 2016, 2017 og 2018. Bestyrelsen får ellers et andet indtryk, hvis man læser konstitueringsaftalen, der står nemlig: »Skovvang stadion renoveres« under afsnittet idræt«, skriver Benny Ravn blandt andet i indlægget, der kan læses i sin fulde længde i lørdagsavisen.

»Løbebanen blev renoveret tidligere i år, men det har intet med konstitueringsaftalens ordlyd at gøre af den simple årsag, at det er to forskellige forhold og to forskellige politiske forløb. Af Klima- og Miljøudvalgets møde i juni 2013 fremgår det: »Renovering af kunststofløbebanen på Skovvang stadion« og beslutningen blev: »Renoveringen gennemføres i 2014«. Altså er løbebanen for længst besluttet og endeligt godkendt i byrådet 10. oktober 2013. Renoveringen af løbebanen har derfor intet med renovering af det øvrige stadion at gøre«, skriver Benny Ravn videre og opfordrer til, at politikerne tager sagen op.

»Sagen skal tilbage på sporet og behandles politisk igen, tak. Om ikke andet, så opfordrer bestyrelsen de personer i byrådet, som har ejerskab af indholdet, at orientere resten, tak«, lyder det.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...