FAKTA: Hvad er en årsopgørelse

Fredag aften blev der åbnet for tjek af årsopgørelsen. Her kan du se, om du skal have penge tilbage i skat.

Fredag aften blev der åbnet for tjek af årsopgørelsen. Her kan du se, om du skal have penge tilbage i skat.

Skattestyrelsen har fredag aften åbnet for tjek af årsopgørelsen.

Her kan du få et overblik over, hvad en årsopgørelse er:

* Årsopgørelsen er dit skatteregnskab for sidste år. Her kan du se, om du skal have penge tilbage i skat eller indbetale penge, hvis du har betalt for lidt i skat.

* Fristen for at rette årsopgørelsen er den 1. maj 2023.

* Hvis man er en af de heldige, der skal have penge tilbage, vil beløbet i de fleste tilfælde blive indsat på ens konto fra medio april.

* Den 3. juli 2023 er fristen for at indbetale ens retsskat uden at skulle betale et procenttillæg.

* Langt de fleste indberetninger til årsopgørelsen sker automatisk.

* Men der kan være fradrag eller oplysninger, som ikke allerede står på ens årsopgørelse. Der kan være fradrag, som du har ret til, som du selv skal skrive på.

* Det drejer sig om eksempelvis kørselsfradrag og servicefradrag. Sidstnævnte er for dem, der har betalt for eksempelvis rengøring, børnepasning og havearbejde i 2022.

* I nogle tilfælde skal borgerne også være opmærksomme på, om hele deres indkomst er skrevet på årsopgørelsen. Eksempelvis hvis man får et honorar som freelancer.

* Derudover skal nogle sommerhusejere også være opmærksomme, for udlejer man sit sommerhus uden om et bureau, skal man selv sørge for at skrive sin indtægt på årsopgørelsen.

* For borgere, der betaler børnebidrag, eller borgere, som betaler eller modtager ægtefællebidrag, kan det også være en god idé at tjekke, at alt er blevet indberettet, som det skal.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...