Kæmpe-krukker bestilt til have-anlæg

Kårup/Stigs Bjergby: To krukker så store, at børn ville kunne gemme sig i dem.

Keramiker og designer Tue Poulsen har fået en bestillingsopgave, der kun lige kunne sniges ind i den store keramikovn på hans værksted i Kårup.

Krukkerne måler 1,2 meter i højden, 90 centimeter i diameter på det mest buttede sted, og vejer hver 120 kilo.

De to skulpturelle krukker er bestilt af godsejer Birgit Kronborg og skal monteres på granit-sokler og pryde et nyanlagt flise-anlæg i den park-agtige have på Bjergbygaard Gods ved Stigs Bjergby.

Krukkerne er netop brændt og stråler i kraftfuld glasur og udsmykning, en symfoni af blanke og matterede, blå nuancer. Et studie i blåt.

Krukkerne er drejet i stentøjsler. Et møjsommeligt, teknisk og fysisk krævende arbejde, der fordrer to mand ved drejeskiven, og her har Tue Poulsen fået hjælp af pottemager Bjarne Puggaard, Snertinge, nordisk mester i drejning, skriver dagbladet Nordvestnyt onsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...