På Skovbo plejecenter i Langebæk har man lavet en besøgsaftale med Pernille Stigaard og hendes islandske pony Rökkvi. De to besøgte plejecentret for første gang i fredags, hvor beboerne havde mulighed for at klappe hesten.

Det var en regnfuld og kold dag, men flere beboere trodsede kulden for at hilse på. En af dem var Merete Nordstrøm Olsen.

- Jeg har glædet mig sådan til det, siger hun og fortæller, at hun som ung har reddet, men aldrig selv har haft en hest.

- Jeg har haft hunde, og nu har jeg tøjdyr, siger hun og griner. Så taler hun til ponyen:

- Du ville godt have haft en gulerod, siger hun og klør den på halsen. Men der er ikke nogen gulerødder at opdrive på plejecentret. Medarbejderne leder endda i deres egne medbragte madpakker, for at se, om der skulle gemme sig noget til hesten. Det bliver til et saftigt æble - og dét falder også i god jord.

- Det er godt, I har hinanden, siger Merete Olsen og kigger på Pernille Stigaard.

Et godt afbræk

Karin Jørgensen, der er medarbejder på Skovbo Aktivitetscenter, glæder sig over samarbejdet med Pernille Stigaard.

- Det fungerer rigtig godt og det er et godt afbræk for beboerne, for det kan også blive en lang weekend, siger hun og er åben overfor at Pernille også tager en af sine små hunde med på besøg en dag.

- Vi har ikke haft besøgsdyr før, men nu laver vi en aftale og en hund ville være godt, siger Karin Jørgensen og er yderst tilfreds med dagens besøg.

- Det har givet meget mere, end jeg havde regnet med, siger hun.

Dyr spreder glæde

Forskning viser, at dyr har en positiv indvirkning på os mennesker. Det er efterhånden blevet almen viden. Rundt om på de danske plejehjem møder beboerne besøgshunde og andre dyr, men de må ikke selv have husdyr. Hvorfor egentlig ikke, når nu man ved, at de har så stor betydning for deres mentale sundhed? Det spørgsmål har vi stillet Mette Høgh Christiansen, formand for Social og Sundhedsudvalget i Vordingborg Kommune.

- Det er faktisk op til den enkelte afdeling om de vil have dyr eller ej. Vi har ikke lavet nogen politiske regler, svarer hun og kan huske, at man på Solvang havde en kat , indtil den blev kørt ned på Orevej, og hun mener også at være støt på en et andet sted.

- Når der kommer liv udefra, om det er børn eller dyr, så bliver man jo glad, fortsætter hun og synes det er godt, at det er op til pårørende råd og ansatte, at tage stilling til, hvordan man vil have det på de enkelte plejecentre.

- Rent praktisk skal der jo være nogen, der passer dyrene, forklarer hun og slutter:

- Man bruger nogle kræfter på dyrene, men man får også noget igen.