Næstved Kommune forsøger nu at sparke gang i salget af parcelhusgrunde. 38 attraktive grunde i udstykningen Ræveagrene ved Næstved Stor-Center skal sælges i udbudsrunde. Mindsteprisen er 700.000 kroner for de store højtbeliggende grunde.
Borgmester Carsten Rasmussen (S) håber, at grundene vil være attraktive for børnefamilier.
- Vi har sat en mindstepris, som er den samme for alle grunde. På den måde finder vi et pris-niveau, siger Carsten Rasmussen.
Fristen for at indsende købstilbud på de 38 grunde er torsdag den 20. november.
Næstved-ejendomsmægleren Allan Hansen siger til Sjællandske, at han ikke regner med at køberne står i kø.
