Høje-Taastrup: Gratis gaver, åben bar, god musik og et par kendisser på den røde løber.
Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Copenhagen Designer Outlet (CDO) åbner dørene for kunderne torsdag den 9. oktober, skriver DAGBLADET Roskilde.
På åbningsdagen er det Ibi Støving, som klipper den røde snor klokken 10.00 og dermed indvier CDO.
Herefter uddeles der goddiebags til de første 250 gæster, og model og dj Nicoline Toft skaber stemning med god musik.
Fra klokken 10-16 kan man få gode stylingtips af Ibi Støving, og man kan blive fotograferet på den røde løber. Klokken 12-17 sørger DJ Shaq for lækker loungemusik, og klokken 17.00 åbner drinksbaren med lækre alkoholfri drinks til klokken 21.00.
Fredag, lørdag og søndag er der igen goddiebags til de første 250 kunder i CDO, og forskellige dj's vil sørge for musik til shoppeturen.
Fredag klokken 13.00-19.00 er der desuden model-casting med Elite Models og Ibi Støving, og lørdag klokken 13.00 er der modeshow med Elite Models og Ibi Støving som vært.
På åbningsdagen sendes desuden 100 helium-balloner til vejrs, og inden i hver af dem er der et gavekort på 300 kroner til det nye outletcenter.
Se mere om Copenhagen Designer Outlet samt et detaljeret program for åbningsdagene på www.cdo.dk.