Leptospirose er en akut og ofte alvorlig infektion, som skyldes en bakterieform, der benævnes Leptospira.

Leptospira er en stor famillie med flere typer af denne bakterie, som hver yderligere indeholder flere undertyper, der ofte har navn efter, hvor den er fundet.

Hos vore kæledyr er hunden den vigtigste art, som kan angribes af denne lidelse.

Den forekommer relativt sjældent, men er interessant, da den kan smitte videre til os mennesker og således benævnes som en zoonose.

Hos mennesker er sygdommen kendt som Weils sygdom.

Bakterien smitter ved kontakt, bid, indtagelse af byttedyr som rotter eller gennem inficeret vand.

Bakterien udskilles også med urin fra inficerede individer.

Da gnavere er hoved-reservoir, ses den hyppigt blandt rotter og var således ansvarlig for et menneskeliv, sidst København blev udsat for skybrud.

Når rotterne trænger op fra kloakkerne, vil deres urin blive blandet op med vandet i oversvømmede kælderrum og derved udgøre en smitte-risiko for mennesker.

Symptomerne hos hunden varierer alt efter, hvilken undergruppe af bakterien hunden er smittet med, samt hundens immunforsvar.

De helt akutte forløb giver symptomer som: Høj feber, blødninger fra slimhinder (næse, mund, urinveje og tarmkanal).

Man får ofte ikke stillet diagnosen, før hunden er død.

Den mere rolige, men stadig akutte form af sygdommen, giver også feber, appetitløshed, opkast og dehydrering på trods af god drikkelyst.

Dyret er generelt svækket og har svært ved at gå på grund af inflammation i muskler og hjernehinder.

Bakterien sætter sig typisk i nyrerne, hvorfra den udskilles til urinen, og senere koloniseres leveren, som undergår koldbrandslignende forandringer på grund af bakteriegiftstoffer.

Ved korrekt behandling kan dyret eventuelt komme sig inden for to-tre uger, men der er en risiko for permanente beskadigelser af nyrerne.

Det kroniske forløb er det hyppigste hos hunden.

Der er sparsomme, lette symptomer så som træthed, let feber og eventuelt betændelse i øjets regnbuehinde.

Diagnosen stilles i disse tilfælde næsten altid på dyrkning af urin med påvisning af Leptospira-bakterien.

Ligesom for den milde, akutte form, findes der også en behandling for den kroniske form.

Men her opstår et stort dilemma: Hunde, som én gang er smittet, vil forblive kroniske smittebærere, som vil kunne overføre sygdommen til andre dyr og dermed også mennesker. Hvor meget vi end holder af vores dyr, vil diagnosen leptospirose således altid resultere i, at hunden aflives.

Derfor: Husk at få din hund vaccineret.

Hunde, som er vaccineret, vil ikke kunne smittes med leptospirose. Vaccinen findes i flere kombinationsvacciner og har en dokumenteret effekt i et år.

Der er udviklet forskellige typer af vacciner, baseret på forskellige bakteriestammer, men uanset hvilken vaccine, der vælges, vil man være beskyttet mod de stammer af leptospirose, som indtil nu er påvist i Danmark.