Derfor fejrer vi Store bededag

Nok har regeringen afskaffet den officielle fridag på store bededag, men alligevel består bededagen fortsat for mange danskere.

Men hvad er Store bededag for noget, og hvorfor er det nu lige, at vi fejrer dagen?

Store bededag blev indført i 1686. Idémanden bag store bededag var biskoppen Hans Bagger, som fik indført tre bededage. De tre bededage blev så til én store bededag.

Læs også: Mogens og firmaet holder fri store bededag

Derfor kaldte man også Store bededag for en ”ekstraordinær almindelig bededag”.

- Bededagen er speciel for mange danskere, fordi alt havde lukket. I mange år var det sådan, at du måtte ikke arbejde, og du skulle holde lukket. Det er blevet en tradition og noget, som folk er blevet vant til. Derfor er dagen unik for mange, fortæller Mette Boritz, overinspektør på Nationalmuseet, til Sjællandske Nyheder.

Derfor spiser vi hveder

Vi fejrer Store bededag med at spise hveder. Det startede, fordi Store bededag var en dag, hvor bagerne ligesom alle andre også skulle holde lukket.

Derfor kunne man af gode grunde ikke gå ned og købe brød på selve dagen. I stedet havde borgerne i storbyen en fast rutine før helligdagen.

- I København lukkede byens bagere også på Store bededag. Det er derfor, vi har hvederne, fordi man gik ud og købte nybagt hvedebrød om aftenen, mens man gik en aftentur på volden og tog hvederne med hjem, så man havde friskbagt brød til dagen efter, forklarer Mette Boritz.

Kommet for at blive

Selvom Store bededag er afskaffet som helligdag, tror Mette Boritz stadig, at folk vil holde fast i fridagen. Det er der flere grunde til.

- I dag ligger mange konfirmationer på Store bededag, og derfor tror jeg, at der er mange, som stadigvæk ønsker at holde fri, fordi det traditionelt set har været den store konfirmationsdag. Samtidig kan der være traditioner i nogle familier såsom, at vi spiser hveder, så det er noget, man har vænnet sig til gennem årene, afslutter Mette Boritz.