Onsdag den 22. oktober klokken 19.30 inviterer Naturhistorisk Forening for Nordsjælland til foredrag om Higgs-partiklen.
Ask Emil Jensen, partikelfysiker ved Niels Bohr Instituttet, fortæller om CERN-eksperimentet. Hvad har vi lært, og hvad kan vi vente os af fremtiden?
Centeret for partikelfysik CERN ved Geneve kunne den 4. juli 2012 offentliggøre to målinger foretaget med partikelacceleratoren LHC, der begge med stor sandsynlighed kunne vise, at der ved protonsammenstød var fundet en partikel. Higgs-partikel eller higgs-boson er en elementarpartikel, der blev forudsagt af Peter Higgs, fra hvem partiklen har navn. Partiklen er en boson og skal være ansvarlig for Higgs-feltet, som er et felt, der strækker sig igennem hele universet og giver andre partikler masse.
Medlemmer af Naturhistorisk Forening for Nordsjælland deltager gratis. Gæster betaler 50 kr.
Foredraget foregår i biblioteket på Frederiksborg Byskole. Følg med på hjemmesiden www.naturnord.dk.