Cyrano og Elverfolket forenet igen

Så er Teatergruppen Elverfolket klar med en en udgave af Sebastians musical ’Cyrano’. Foto: Carsten Jensen

Så er Teatergruppen Elverfolket klar med en en udgave af Sebastians musical ’Cyrano’. Foto: Carsten Jensen

For over 20 år siden opsatte Teatergruppen Elverfolket Sebastians musical ’Cyrano’ for første gang, og i år har de gjort det igen. De seneste seks måneder har teatergruppen øvet som pisket med skuespil, sang, dans, stunt og alt, hvad der hører til denne smukke musical.

25. april var der premiere på musicalen på Kulturkasernen i Holbæk. Publikum blev med kyndig hånd guidet gennem fortællingen med store kornumre, følsomme ballader, store festlige dansenumre og skuespil, som blev leveret af de 30 skuespillere og det ni mand store orkester.

Den nye udgave af ’Cyrano’ er den klassiske og romantiske fortælling om den langnæsede musketer og poet Cyrano de Bergerac, der er ulykkeligt forelsket i den smukke Roxane, som til gengæld elsker den unge flotte Christian, der har vundet hendes hjerte ved hjælp af Cyranos poesi og romantiske breve.

- Kom forbi Kulturkasernen og se Elverfolkets fortolkning af denne episke forestilling. For hvad er det, der forfører den smukke Roxane Er det Christians skønhed eller Cyranos glødende kærlighedsbreve? Hvem elsker hun, og hvem løber med hendes hjerte?, skriver Elverfolket i en pressemeddelelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...