Frederikssund Leif Skovby Andersen, der er indehaver af McDonald"s Restaurant i Frederikssund, har per 1. november valgt at sælge sine restauranter til Claus og Carina Strand, der i forvejen ejer og driver 3 McDonald"s restauranter i Nordsjælland.
For nøjagtig 19 år siden overtog Leif Skovby Andersen McDonald"s i Helsingør. Og i årenes løb har han udvidet antallet af restauranter, således at han i dag ejer og driver McDonald"s i Helsingør, Frederiksværk, Frederikssund og Slagelse.
Men nu skal de 4 McDonald"s restauranter drives videre af Claus og Carina Strand, der i forvejen driver McDonald"s restauranter i Hillerød, Hørsholm og Birkerød.
"Jeg er meget stolt af at have været med til at drive et af verdens mest kendte varemærker. Og ikke mindre stolt over at kunne lade stafetten gå videre til Claus og Carina, der har vist at de kan drive McDonald"s restauranter helt på topniveau med nogle af landets allerbedste gæstetilfredsheder. Og ikke mindst også med en meget høj personaletilfredshed.
Jeg er helt sikker på, at både gæster og personale vil stortrives i fremtiden" udtaler Leif Skovby Andersen, der endnu ikke har besluttet sig for, hvad fremtiden skal bruges til.