Selv de hårdeste bananer går oftest i en stor bue udenom, når de møder den ellers så harmløst udseende grønne plante med de takkede blade. Og det forstår man godt, for brændenældens stik medfører svie og kløe, som kan vare i timevis.

Overalt på brændenælden sidder en masse små og knivskarpe kiselhår, som ved berøring knækker laver et fint snit i huden. Indeni hvert hår er der en smule syre som svier og brænder fælt på hvem, der måtte være så uheldig at strejfe planten med den bare hud.

De små gifthår er en forsvarsmekanisme, som planten har udviklet for at holde enhver væk, som skulle have lyst til at spise den.

På trods af at brændenælden i folkemunde mest er en udskældt urt, er det en af Tine Nord Raahauges yndlingsplanter.

- Den kan simpelthen bruges til så mange gode ting, forklarer lederen for Slagelse Naturskole, mens hun søgende kigger ned i skovbunden efter de små savtakkede brændenældeblade, som i takt med den øgede intensitet fra forårssolens stråler, er begyndt at skyde frem.

Nederst i artiklen kan du finde naturvejlederens egen opskrift på brændenældesuppe.

En kur til hysteri

Brændenælden, der er en af ingredienserne i påskeretten syvkål, indeholder både vitaminer, mineraler og jern.

- Det er en næringsbombe, som har været her i mange tusinde år, og som man flittigt har brugt i madlavning. Man kan let forestille sig, hvor vigtig brændenælden har været for mennesker, der skulle have vitamindepoterne fyldt op igen efter en lang og kold vinter, siger hun.

Med det store indhold af vigtige næringsstoffer har brændenælden historisk set også været eftertragtet til medicinsk brug mod lidelser som kronisk hoste, gigt og forstoppelse.

I 1800-tallet var det ikke kun til medicinsk brug, at brændenælden blev brugt. Den spillede nemlig en vigtig rolle indenfor datidens psykiatri.

- Hvis man dengang blev diagnosticeret med en sindslidelse, så kunne behandlingen blandt andet bestå i at man dagligt blev pisket med friske brændenælder. Sagkundskaben mente, at det ville forøge det psykiske velvære hos patienten, men om det er videnskabeligt bevist er jeg nu ikke sikker på, bemærker naturvejlederen.

Giv den lidt kærlighed

Højsæsonen for at samle brændenældeblade er i starten af foråret, da det ifølge naturvejleder er her bladene er mest sprøde og friske. Man bør gå efter at samle de øverste blade på de mindre brændenælder.

- Når det kommer til brændenældesuppe, antager mange, at det smager af gammelt opvaskevand. Men det er ikke rigtigt, fortæller Tine Nord Raahauge.

Hun peger på, at retten kan blive aldeles velsmagende, hvis bare den får lidt kærlighed.

Her kan du se Tine Nord Raahauges egen opskrift på en god brændenældesuppe:

Bronzealderens nyeste mode

Det er ikke kun i medicinens og gastronomiens verden, at brændenælden har vist sig nyttig. Mennesker har også brugt planten som tøj.

Det fandt man ud af, da man undersøgte et stykke tøj, som blev fundet i en bronzealdergrav ved Lusehøj på Sydfyn. Da stoffet mange år senere blev undersøgt under et mikroskop, viste det sig at være 2800 år gammelt og vævet af brændenældefibre.

Brændenældestoffet, der mest af alt minder om hør, er dermed blandt det ældste vævede tøj, som er fundet i Nordeuropa.

Hvis kvinder før i tiden led af det, som man dengang kaldte “hysteri”, blev de pisket med friske brændenælder.

Tine Nord Raahuage