Hvem kan spå om fremtiden?

Jeg synes, at clairvoyante mennesker er monster underholdende. Clairvoyance er efter min opfattelse, kvalificeret gætteri.

Det er ligesom, når jeg beder nogle om at tænke på et kort. Og så siger jeg, dit kort er klør 4. Så siger folk som regel, at det var forkert. Men du skal se deres ansigter, når jeg gætter rigtigt.

HVORDAN gjorde du det? Det er sgu da for VILDT… Når jeg ikke gætter det, så synes folk bare, at jeg er lidt mærkelig. Det er sådan, jeg har det med clairvoyante.

Jeg har også en gang været til en session, hvor en clairvoyant havde forskellige hilsner til deltagerne fra afdøde familiemedlemmer.

Jeg må indrømme, at de hilsner var lidt generelle.

"Er der én i salen, som har mistet en Far? - Han står ved siden af mig og klør sig i håret og vil gerne sende en hilsen til sin datter. Han døde pludseligt og nåede ikke at sige farvel"

OK, det må man sige er meget generelt, og mon ikke der mindst var én i salen, hvis Far dette kunne være?

Jeg tænker lidt over, at hvis man nu er død og man gerne ville sende en hilsen via en clairvoyant, kunne man så ikke forestille sig den afdøde sige:

"Jeg hedder Verner. Og jeg vil gerne sende en hilsen til min datter Bodil"

OK nu sidder der måske en Bodil, som har mistet sin Far, Verner, og tænker:

"Det var sgu lige godt satans. Chrumme er clairvoyant. Men kære Bodil, det er lige præcist som med mit korttrick. Det er taget ud af den blå luft.

Men det virker som om, at når man dør, så mister man også sine evner til at tale klart. Mange gange kan den clairvoyante godt tale med den afdøde. Kan fortælle at han døde på et hospital i København, men fortælle sit navn. Nix, det magter den afdøde ikke.

Jeg tænker også lidt over, hvis man nu er clairvoyant, hvorfor er det altid nogle lidt "nussede" typer. De bærer i hvert fald ikke præg af, at de har potentiale til at vinde i Lotto HVER uge!

Som én af min venner en gang sagde.

“Jeg opsøgte en clairvoyant, men da jeg kom, spurgte receptionisten, om jeg havde bestilt tid. Så gik jeg igen, for hun var åbenbart ikke særlig god.”

Nå, men nu fandt jeg min fjernbetjening. Hurra, så kan jeg se folk græde, som bager kager.

Det kan jeg nemmere forholde mig til.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...