Glæden overstrålede alt på Højskolen i Krummerup

Allerede på gårdspladsen er velkomsten stor og rørende. En ung mand kommer løbende for at tage imod. Han rækker hånden frem. Det er ikke til at forstå, hvad han siger. Det betyder dog intet - kropssproget udtrykker alt, hvad han mener.

Indenfor står både forældre og elever. Gensynsglæden er stor, men dagen er større. Det nye vartegn for Højskolen i Krummerum skal afsløres, og alle har været med til at lave det.

Nu står det ude ved vejen og venter på, at viceborgmester Daniel Lillerøi (S) skal trække den blå pose af og afslører, hvad de har fundet på på skolen.

En lille tale eller to og Daniel Lillerøi skal med hjælp fra Lasse, en af skolens elever, afslører vartegnet, og bag det blå klæde dukker et symbol op på det fællesskab, der er skolens grundpille.

Skulpturen har lærere og elever selv udtænkt og skabt - alle har de været med til at lægge en hånd på.

Der bliver klappet begejstret, råbt hurra, og sågar danset rundt om det nye vartegn af en enkelt meget glad elev.

- Den er lavet af kobberrør, hønsenet, klude dyppet i fliseklæb, og så har vi malet den med tjære, så den er vandtæt, siger leder af Højskolen i Krummerup Lesley Wermuth Smith, inden de 144 mennesker trækker ind for at spise festmiddag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...