Sundhedsskadelig røg spreder sig over byen - stor udrykning på havnen

Der er tirsdag eftermiddag kraftig røgudvikling på havnen, hvor meldingen er, at der er brand i et skib og et hav af udrykningskøretøjer er kommet til. Foto: Susanne Thilqvist

Der er tirsdag eftermiddag kraftig røgudvikling på havnen, hvor meldingen er, at der er brand i et skib og et hav af udrykningskøretøjer er kommet til. Foto: Susanne Thilqvist

Kort før klokken 15.30 tirsdag eftermiddag lød et hav af sirener i det centrale Køge efter en melding om brand på Køge Havn.

Der er stor røgudvikling, som med vindretningen sendes ind over byen. Ifølge beredskabets hjemmeside odin.dk er der brand i et skib i havnebassinet. Det er endnu ikke lykkedes Sjællandske Nyheder at få kontakt til Brand & Redning Køge, mens beskeden fra Midt- og Vestsjællands Politi er, at man ikke har tid til at fortælle uddybende om sagen netop nu.

Artiklen fortsætter under videoen

Det er også noget, der påvirker trafikken i området.

Ifølge Sjællandske Nyheders journalist på havnen er også kemiberedskabet til stede på havnen. Røgen er både tyk og tung og kan ses i store dele af det centrale Køge.

Der er tale om kraftig røgudvikling fra et skib med skrot som ligger til kaj på nordhavnen. Alarmen gik klokken 15.15, og havnedirektør Thomas Kampmann var til stede på havnen, da branden opstod. Hans vurdering er, at der umiddelbart ikke er sket personskade i forbindelse med branden, fortæller han til Sjællandske Nyheder.

Ifølge hjemmesiden vesselfinder.com er der tale om skibet Rix Munte, der er en del af rederiet Baltic Shippings flåde. Det er et fragtskib, der ankom til Køge Havn fra Helsingborg tirsdag morgen.

Kort efter klokken 16.30 lyder det desuden fra Midt- og Vestsjællands Politi:

- Dette er en beredskabsmeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi. Der er ild i skib, hvorfra der siver sundhedsskadelig røg ind over Køge By. Der er udsendt sirenevarsel. Advarslen vedrører borgere i området vest for Nordhavnsvej. Personer i det berørte område skal søge indendøre og lukke døre og vinduer eller søge væk fra brandrøgen.

Branden har desuden den konsekvens, at togtrafikken til og fra Køge og Køge Nord stationer er midlertidigt indstillet.

Kort før klokken 17.00 oplyser Midt- og Vestsjællands Politi desuden på Twitter, at der er gang i et omfattende og langvarigt slukningsarbejde:

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...