I dag, lørdag klokken 11, tages der afsked med Michael Henriksen i Stavnsholtkirken. Den 52-årige Farumdreng var aldrig den, der søgte rampelyset, selv om hans store formue måske kunne gøre ham interessant i medierne.

Denne signatur mødte ham med års mellemrum i Farum og omegn. En af de sidste gange var, da han stod foran en af sine lastbiler for at køre med jublende nybagte studenter fra Marie Kruses Gymnasium. Han stod stille - og måske lidt forsagt - og kiggede på festlighederne, og på spørgsmålet om, hvorfor han dog tog sig tid til den slags opgaver, lød svaret til Frederiksborg Amts Avis' udsendte:

- Jeg kører både med skrald og store smil.

Den sidste gang, vi mødtes var på hans kontor i Farums industrikvarter til en snak om alt mellem himmel og jord. Han lagde ikke skjul på, at han ikke syntes, at Furesø Kommune var den mest geniale i landet. Og han lagde heller ikke skjul på sit enestående venskab med Peter Brixtofte. Han kunne heller ikke skjule, at han nærede en dybfølt omsorg for sit personale og interesserede sig voldsomt for fodbold.

Men han var ikke en typisk milliardær af udseende, hvis man ellers kan kategorisere en sådan. Han sad bag sit skrivebord iført en almindelig t-shirt, cowboybukser og træsko.

Michael Henriksen blev født juleaften 1961, og Lejerbo på Frederiksborgvej i Farum var barndommens gade. Bedsteforældrene havde vognmandsforretning i Kirke Værløse, og han vidste, han selv ville være vognmand. Spareskillingerne blev brugt til den første lastbil, da Michael Henriksen var 20 år.

Resten er en fantastisk erhvervshistorie, den ene bil blev til flere end 100, og i dag står der tusindvis af CityContainere ud over det ganske land.

For et par år siden påtog hans virksomhed at køre skrald for København, og pludselig havde Michael Henriksen endnu 100 på sin lønningsliste.

Så sent som her i oktober 2014 skulle han have indviet et stort miljøcenter i Odense, og hans samlede virksomhed giver jobs til 250.

Michael Henriksen bliver beskrevet som en person, der ikke tolererede sjusk og forsinkelser. Han interesserede sig for sin omgivelser og var altid klar med en hjælpende hånd.

I de senere år blev der tid til flere rejser i såvel ind- som udland. Boligen i Skagen var et sted, hvor han virkelig kunne slappe af. Han holdt af at samle hele sin familie, Maja, sine tre børn, deres mor Jette og Majas børn til rejser og fælles oplevelser.

Han var en ivrig motionist og kastede sig frygtløs ud i fodbold, cykling, kajak og løb. Ofte blev han set løbe ved Farum Sø, og han skabte hele tiden nye ideer. Og hvor fik han de bedste? Bag rattet på en af sine lastbiler, når han påtog sig en chaufførs opgaver. Uanset om han kørte med skrald eller store smil.