Det mest ophidsende i FC Øresunds hjemmekamp mod Helsinge var de sidste fem minutter af kampen, hvor hjemmeholdet for første gang fik sat pres på gæsterne fra Helsinge. Indtil da havde FC Øresund var meget anonyme i kampen.
Allerede efter fem minutter scorede gæsterne første gang. Efter flot opspil blev FC Øresunds bagerste række spillet tynde, men en offside reddede hjemmeholdet fra at komme bagud så tidligt i kampen.
Men god 10 minutter senere lykkedes det så gæsterne at bringe sig foran, denne gang med lidt ekstra held i afslutningen, da bolden blev rettet af i en klump af spillere, og FC Øresund målmand, Daniel Aarsø var uden chancer i målet. Men føringen var fortjent.
Fem minutter før sidebyttet blev Daniel Aarsø straffet for at skubbe en modspiller i ryggen, en noget tvivlsom dom, da bolden ikke var i spil, men keeperen måtte ud i ti minutter, og Helsinge udbyggede til 2-0.
I anden halvleg traf Helsinge overliggeren på Aarsøs mål - her slap hjemmeholdet billigt - men så begyndte FC Øresund endelig at kæmpe sig ind i kampen. Philip Kaalund reducerede, da han var vaks på en sjælden retur fra gæsternes keeper, og i dommerens tillægstid faldt udligningen på straffespark, hvor Nicklas Clausen sikkert udnyttede kampens sidste chance.
Efter kampen sagde FC Øresunds cheftræner om de 90 minutter i Hørsholm Idrætspark:
"Jeg synes, gutterne fortjener ros for en god fight, god moral, for det var op ad bakke i anden halvleg, og vi var oppe mod et hold, der ikke ville spille fodbold. De pakkede sig bare og ville leve på omstillinger, så vi måtte gradvist spille mere enkelt for at få point, og det lykkedes til sidst."
Sjællandsserien
FC Øresund-Helsinge 2-2(0-2)
Mål: 0-1(18), 0-2(40), 1-2 Philip Kaalund(85), 2-2 Nicklas Clausen (90)
Tilskuere: 250