RÅDGIVERE Foreningen Gratis Rådgivning På Tværs yder juridisk, psykologisk, social og økonomisk rådgivning.
"Vi er en gruppe rådgivere, som kan yde hjælp til selvhjælp eller henvise dig til rette instanser, hvis du er kørt fast i en sag eller har mistet overblikket. Rådgivningen henvender sig til dig, som har brug for at få drøftet en juridisk-, psykologisk-, social eller økonomisk vanskelig situation," fortæller formand Bente Thomsen, og hun fortsætter:
"Antallet af samtaler er individuelt. Vi kan dog normalt max. tilbyde 6-8 samtaler ved psykologisk rådgivning."
Henvendelse vedrørende rådgivning:
Du kan ringe på tlf. 3028 9985 til Rådgivningen om din problemstilling. Du vil herefter blive videreformidlet til rette rådgiver. Rådgivningen er anonym og er for alle borgere. Samtalerne foregår i Frivilligcenter Fredensborg på Teglgårdsvej i Humlebæk. Der er også mulighed for at sende en mail til foreningens formand på: formand@raadgivningfredensborg.dk.