Peter Antonsen Borgerlisten Formand For Miljø- og Planlægningsudvalget
Debat
Hørsholm: Plejehjemmet Hannebjerg har stået tomt i snart et par år, og beboerne er flyttet til nye, tidssvarende boliger på Louiselund.
Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde 25. august at udbyde grunden til boligbebyggelse, og det synes vi i Borgerlisten er en helt rigtig udnyttelse af denne prægtige grund.
Men vi er ikke enige i flertallets beslutning om, at udbyde grunden til 10 enkeltstående parceller. Vi mener, at det vil være en langt bedre planløsning, hvis der opføres en samlet tæt-lav bebyggelse. Der bør udskrives en arkitektkonkurrence for at sikre et kvalitetsbyggeri, hvor der skabes et varieret boligtilbud, som fastholder det grønne indtryk, der er et af stedets særlige kendetegn.
Denne type boliger er stærkt efterspurgte i Hørsholm. Derfor virker det perspektivløst, når flertallet i kommunalbestyrelsen nu Bevidstløst går efter at skabe endnu et parcelhuskvarter. Her havde man muligheden for at vise en vilje til at skabe noget nyt.
