Højt hurra for Maglehøjskolen

Næsten 500 elever kan råbe meget højt og meget langt hurraaaaa! Det beviste eleverne på Maglehøjskolen i Ølstykke, da skolen mandag fejrede sin 40 års fødselsdag, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Alle skolens elever fra 0. til 9. klasse blev fra morgenstunden samlet i skolens samlingssal, hvor skolens leder gennem 22 af de 40 år, Lise Boye, holdt tale og styrede dagens første programpunkter.

Hun sluttede med at takke alle elever, medarbejdere og forældre, og selv om Maglehøjskolen nu er en del af Distriktsskole Ølstykke er hun sikker på, at den også fremover vil være en attraktiv skole.

Til sidst sang eleverne »Maglehøjsangen« af Jesper Halberg, der tidligere har været musiklærer og pædagog på skolen, til akkompagnement af orkesteret, som bestod af skolens nye musiklærer Jesper Rudloff på violin, Anna Tomczak på klaver, Erik Carlsson på bas og Mik Fallesen på guitar. Endelig skulle der råbes tre korte og et langt hurra, og det lange blev meget langt, inden Lise Boye kunne fortælle om resten af dagens program.

Her skulle eleverne blandt andet høre, om hvordan det var at gå på Maglehøjskolen i »gamle dage« for 40 år siden. Derudover havde Cirkus Arli slået teltet op foran skolen, så der var forestilling for først 0.-4. klasserne og dernæst 5.-9. klasserne, inden der blev serveret is omkring klokken 13.45, og så var skoledagen slut for alle - også de store elever.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag den 19. august.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...