17. oktober har Danske Banks afdelingen i Skælskør sidste åbningsdag. Afdelingen bliver lagt sammen med Danske Bank på Nytorv i Slagelse.
Og i følge privatdirektør i Danske Bank i Slagelse Erik Schultz, der også har ansvar for Skælskør Afdeling, skal det komme kunderne til gode i form af flere rådgivere samlet på ét sted og sikre fortsat kvalitet i rådgivningen.
Beholder få lokaler
Der vil dog fortsat være mulighed for kundemøder i Skælskør. Danske Bank beholder nemlig et eller to mødelokale i Skælskør, så kunderne fortsat har mulighed for at holde møder med deres rådgiver i Skælskør.Erik Schultz oplyser desuden, at pengeautomaten foreløbig bliver på den nuværende plads på Algade 25 i Skælskør. Privatkunderne kan fortsat hæve og indsætte penge samt betale regninger i postbutikken i Superbest mod et gebyr.
