Af Andreas Thom, sognepræst i Hørsholm

Konfirmationerne ankommer sammen med forårslyset. På samme tid, som lykken og de lyse nætter rammer øen midt i Slotshaven lander de første konfirmander på pladsen foran Hørsholm Kirke.

Pigerne i lyse kjoler, d rengene ofte i jakke og måske endda slips. De hvide sneakers lyser om kap med majsolen. Det er konfirmandernes tid til at stråle og shine.

Konfirmander bliver ofte kritiseret for netop det: At de bare vil stråle og shine – og have gaver. Det er en uretfærdig kritik, synes jeg.

For hvem vil dog ikke gerne have sit øjeblik i lyset. Ikke kun for at stråle, men også bare for at blive set. Jeg tror også, at det ønske ligger gemt i konfirmanderne.

De vil gerne vide, at de er set. De vil lyttes til og tages alvorligt. Det kan godt glippe en gang imellem i en travl hverdag at huske at lytte til hinanden og sige de rigtig ting til hinanden.

Ikke mindst til de unge mennesker, som svæver frit i luften mellem barndom og voksenverden. Så er det godt, at der er reserveret en dag til dem i kirken.

Største glæder og sorger

Kirkerummet giver plads til vores største glæder og vores største sorger. Alt det vigtige i livet.

På konfirmationsdagene er det vores store børn, der indtager rummet. På deres vej op til alteret går de forbi den gamle døbefont, som engang stod i kapellet i Hørsholm Slot.

Den minder om, at konfirmationen er en fejring af dåben og alt, hvad dåben siger til os: At vi har betydning, at vi er talt med i det store regnskab. Og bare ved sin tilstedeværelse prikker Hørsholms døbefont også til os, de gamle. Den vil have os til at udtrykke det, som vi måske ikke får sagt i hverdagen til vores store netop konfirmerede børn: Vi vil gerne lytte til jer. Vi tager jer alvorligt. Vi elsker jer. I betyder noget.

I er verdens lys

Og jo, selvfølgelig er gaverne vigtige for konfirmanderne. Ellers var der vel heller ingen grund til at give dem. Men gaverne betyder ikke alt.

Det er samværet med familien og vennerne, der har den største betydning.

I kirken modtager de også en gave: Alle konfirmanderne får et lille kors til at bære om halsen. Det er en reminder til dem om at gå ud i verden og stråle og shine med kærlighedens stærkeste lys.

I en stadig mørkere virkelighed, hvor mange har travlt med at grave dybe grøfter og finpudse gamle fjendebilleder er det vigtigt, at der er nogen, som tør møde verden med kærlighed, gengælde ondt med godt, elske sinde fjender og vende den anden kind til.

”I er verdens lys”, siger Jesus et sted, ”man tænder ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker (…).”

De ord er sagt til os alle, og ikke mindst til de nye konfirmander.

Tillykke til de nye konfirmander. Må deres lys skinne for mennesker.