Af Susanne Fabritius de Tengnagel, tidligere sognepræst i Køge Kirke
I Pinsen fejres Køge Kirkes 700 år. Det er ikke kun i København, der er kostbar kulturarv af gamle bygninger med spir og tårn. Blot på Sjælland, hvor Køge jo ligger, vidner domkirker, købstads- og landsbykirker om, hvor rigt vores land er på kulturarv.
Køges ”domkirke” kan trods byfornyelse heldigvis og stadigvæk ses fra søsiden med det majestætiske 43 meter høje kirketårn fra år 1324. Tårnet er unikt med en karnap øverst oppe mod vandsiden, hvor der var plads til en fyrlygte, der lyste vej for de søfarende i Køge Bugt.
Da jeg som sognepræst var blevet ansat ved kirken i nytåret 1996, blev jeg åndelig talt væltet omkuld over al den spændende historie, kirke og by rummer med kulturarv fra 1324, som er årstallet, kirkens jubilæum regnes fra, skønt der har ligget en kirke før det.
Inden kirken skulle fejre 300-året i 1624, kan man i rådhusprotokol læse, at man havde bestilt stolestader med englehoveder og en prædikestol. Den lokale billedskærer Hans Holst fik opgaven med prædikestolen, og hans bror Jochum satte sit præg på stolestaderne med englehoveder. På samme tid havde Hans Holst også bestillinger af prædikestole til andre kirker på Sjælland, Ejby og Sæby.
Knapt 30 år efter udførte billedskærer Lorentz Jørgensen fra Holbæk i 1652 den pragtfulde altertavle, som næsten er en kopi af en pragtaltertavle i Vor Frue Kirke, Kalundborg fra 1650 også skåret af Lorentz Jørgensen
I 400-året 1724 blev alterklæde og messehagel tilført.
Det første danske elektricitetsværk i Danmark var Kjøge Elektriske Lysstation fra 1891, og allerede i 1900 fik Køge Kirke elektrisk lys, bekostet af Køgekøbmanden, etatsråd Andreas Agerbeck Hasselbach og hustru Caroline Christine født Würtzen, Brogade 21.
600-året blev fejret søndag den 14. september 1924 med procession fra daværende præstebolig i Niels Juulsgade 10 med et banner båret forrest gennem byen til kirken, hvor der blev holdt festgudstjeneste med næsten 2000 deltagere. Banneret blev til ved indsamlede midler og skænket af damer i Køge. Det har kirkens symbol på, den trearmede lysestage og er skabt af arkitekt Otto Langballe (1880-1959).
Næst efter Roskilde Domkirke har Køge Kirke flest gravsten i både gulv og på væg. Blandt de imponerende epitafier, som er en slags gravsten på væg, hænger et af landets største over provst Christen Glob (1581-1633), som kan ses på epitafiet sammen med sine 4 koner og 8 børn. Glob var præst og provst under kong Christian 4. (1578-1648). Globs 4. hustru, Margaretha Braem, var søster til Johan Braem (1595-1646), som i en periode samarbejdede med Chr. 4 om hvalfangstvirksomhed.
Køge Kirke rummer et væld af spændende historier, som endnu ikke er fortalt. Men én præst vil jeg indtil videre dog afslutningsvis nævne, da han fører mig tilbage til en usædvanlig kvinde, Birgitte Gøye i Herlufsholm, som der netop er udgivet en bog om af dr. phil. Grethe Jacobsen.
10 år før ovennævnte provst Christen Glob blev født, ansatte Herluf Trolle og Birgitte Gøye i Herlufsholm en husprædikant fra Næstved, Rasmus Augustinus. Lidt før og efter Herluf Trolles død i 1665 findes breve mellem Birgitte Gøye og Rasmus Augustinus, som i 1571 blev præst og provst ved Køge Kirke. Han fortsatte med at skrive sammen med Birgitte Gøye indtil hendes død i 1574.
Rasmus Augustinus døde i 1589 i Køge.