Da han for næsten 11 år siden satte sig ind i en bus for at køre til sin første arbejdsdag på Tingbjerg Skole, advarede buschaufføren ham om, at Tingbjerg var et konfliktfyldt, hårdt og negativt miljø. Nu vil skolelederen videre, og han mener, at der er en del, vi som samfund kan lære af Tingbjerg.
Marco er født på Vesterbro men opvokset i Herlev. Herlige Herlev, som han og hans byrådskolleger kalder byen uden for København. Han kommer fra en familie af samfundsbevidste og aktive mennesker. Forældrene har begge arbejdet i skoleverdenen, og det samme gjorde farfaderen, som var formand for Danmarks Lærerforening i 12 år.
- Jeg sad engang ved siden af Bertel Haarder ved Sorømødet (Møde for interessenter fra skole- og uddannelsesverdenen som Børne- og Undervisningsministeriet afholder, red.), og da jeg fortalte hvem min farfar var, lyste han helt op. Det var ret sjovt, fortæller Marco Damgaard.
Marco Damgaards farfar er Jørgen Jensen, som var formand for Danmarks Lærerforening i 1972 til 1984. Han døde i 2007.
Marco er uddannet lærer med samfundsfag som linjefag. Han har arbejdet som lærer i Herlev, men kom som 28-årig til Tingbjerg for at være souschef på skolen. Fire år senere blev han skoleleder.
Nu drømmer han om at komme videre til Folketinget og håber på et godt valg, selvom der er lærere på skolen, som har varslet en modkampagne - de vil ikke af med chefen, fortæller chefen selv med et smil.
Lige muligheder
Det er familien og opvæksten i en forstadskommune med en blandet sammensætning af klassekammerater i en mangfoldig by som har formet socialdemokraten i skolelederen.
- Jeg har set nogle skæbner og kender nogle mennesker, hvor det er gået én vej i livet, og nogle andre for hvem det er gået en anden vej. Vi kommer ikke alle sammen fra det samme, og vi har ikke alle sammen de samme muligheder, men hvis vi kan lave et samfund, hvor vi kan give alle de samme muligheder for et godt liv, synes jeg, at vi er lykkes langt hen ad vejen, siger han.
Tingbjerg har udviklet og forandret sig over de seneste ti år. Der er nogle som begræder tabet af det gamle, men et fåtal savner ghettodagene med masser af kriminalitet i bydelen.
Løftet af Tingbjerg, som blandt andet kunne ses ved den seneste imponerende opgørelse af graden af afgangselever, som går videre til ungdomsuddannelse (97 procent i 2020/2021, red.), er sket i et samarbejde mellem de mange aktører, som både tæller skolen og skolelederen, Københavns Kommune, boligselskaberne og borgerne.
- Selvom der er forskellighed, skal der være plads til uenighed på en måde, hvor vi har samtalerne, dialogen, udviklingen. Jeg synes vi er lykkes med i Tingbjerg at skabe ejerskab og fællesskab. Jeg oplever i stigende grad, at man passer på skolen og området. Igennem hårdt arbejde og ved at forpligte sig til fællesskabet, kan vi nå nogle ret vilde mål, fortæller skolelederen, som nu leder en skole som mange flere lokale vælger til.
Når talen falder på fællesskab, trækker Marco Damgaard eksempler frem om kronjuvelerne i velfærdsstaten og taler om, at nogle har mere brug for sundhedssystemet, mens andre ikke bruger det så meget. De har måske til gengæld fået en uddannelse.
- Vi har jo fået nogle succeser som gør, at man tror på, at meget kan lade sig gøre, hvis vi gør det sammen, siger han og tilføjer, at vi skal stoppe med at kræve og i stedet tilbyde til fællesskabet.
Særligt tilbage i tiden var der, som buschaufføren fra Marcos første arbejdsdag i Tingbjerg, mennesker som ikke turde besøge området.
- Der er nogle fordomme om kultur, etnicitet og religion. Men det, som jeg oplever er, at dem som gerne vil tro på demokratiet, som vil have orden og et stærkt, positivt fællesskab og er demokratisk dannede, de skal lære at turde gå forrest. Skruer vi tiden 10-20 år tilbage, var der kriminelle bander som troede, at de ejede byen og det store fællesskab gav dem måske lov til det. Hvilket jeg godt kan forstå, at de gjorde af frygt, men sammen her, har vi skabt muligheder for stærke fællesskaber. Det symbolske, som de gjorde på Christiania med at stå sammen, det gjorde vi for ti år siden, hvor vi sagde nej til bander og kriminalitet.
Valget
Marco understreger, at han er klar over, at det er en stor og svær opgave at opnå folketingsvalg.
- Der er ingen tvivl om, at jeg skal stå stærk i denne kreds (Socialdemokratiets 7. kreds Brønshøj, Husum, Vanløse, red.), men nogle af de overordnede visioner er at skabe tillid og tiltro igen til vores daginstitutioner og fritidsinstitutioner på landsplan. Jeg er meget ked af den udvikling, som vi har set. Og det er ikke kun forældrenes skyld, det er lige så meget området, som mangler penge og politiske visioner i forhold til at tænke mere fællesskabsorienteret end individorienteret.
Og de politiske ambitioner: Skal børne- og undervisningsministeren føle sig truet på posten?
- Jeg har altid haft store ambitioner, men Mattias skal ikke føle sig truet, for jeg synes, han er superdygtig. Han har taget nogle valg med det nye skoleudspil, som giver mere ejerskab lokalt. Det synes jeg er den rigtige retning, men jeg synes måske ikke, han har været helt modig nok. Men det snakker jeg med ham om, siger Marco Damgaard.
Tingbjerg har, undtaget ét år, har været på ghettolisten siden VK-regeringen opfandt den i 2010.
Dengang kaldte man loven ghettoloven men i dag har den ændret navn til Parallelsamfundsloven.
