Onsdag formiddag satte den 33-årige tiltalte sig igen i vidneskranken - først for at afgive forklaring om forholdet i Kirkerup. Det skete for lukkede døre.
Efter en kort pause blev tilhørere lukket ind i retssalen, og så var det planen, at den tiltalte skulle svare på spørgsmål om forholdet, som han er tiltalt for at have begået mod den dengang 15-årige efterskoleelev fra Sorø Idrætsefterskole fra november 2022.
Men det skete ikke.
For den 33-årige tiltalte ønskede ikke at svare på spørgsmål om den episode, fortalte hans forsvarsadvokat Karina Skou, da specialanklager Susanne Bluhm ville stille spørgsmål om Sorø-forholdet.
Hans forsvarer oplyser, at han er blevet afhørt af politiet og ikke ønsker at svare på supplerende spørgsmål. Han vil muligvis gerne svare på noget i forbindelse med dokumentationen, oplyser forsvarsadvokaten.
Den tiltalte 33-årige nægter forholdene omkring efterskoleeleven og Emilie Meng.
Du kan høre vores podcast om manden fra Korsør her: