Allerød: Over 200 adresser i Allerød-omårdet vil indenfor den kommende tid få mulighed for at få fibernet, når TDC Net fra tirsdag den 21. maj går i gang med at grave kabler ned.
Inden da er der mulighed for at tale med en konsulent om etablering af fiber, omkostninger m.m. når Fiberbilen besøger Allerød ad to omgange: Mandag den 13. maj og mandag den 20. maj, begge dage kl. 15-17 på lokationen Nær Lynge 14 (ved den store parkeringsplads).
Kan medføre gener
Gravearbejdet vil vare nogle uger, hvor fiberkablerne lægges i jorden, og kan i perioden medføre nogle gener for beboerne i nærområdet.
Til gengæld kan så glæde sig over fuld fart på derefter - i hvert fald på internettet. Hastighederne på fiber når op til 1.000 Mbit og kan blive endnu højere i fremtiden, så det digitale behov bør være dækket i mange år fremover.
Husstande og virksomheder, som hører under området for fiberudrulningen, kan tilslutte sig fibernettet allerede nu og frem til 10. juni.
Hvis beboere i Allerød ønsker at blive tilsluttet fibernettet, skal de takke ja via vores hjemmeside, hvorefter de nødvendige installationer udføres på adressen.
Skal selv tegne abonnement
Beboerne skal desuden tegne et abonnement hos en bredbåndsudbyder efter eget valg for at kunne bruge tilslutningen til fibernettet. Man kan se udvalget de 13 udbydere på www.tdcnet.dk/udbydere.
Man kan finde mere information om fiberudrulningen på tdcnet.dk/lokalfiber og her kan man også tjekke, om en konkret adresse er inkluderet i tilbuddet.
jesl