Køen var lang foran Forebyggelsesafdelingen på Tranehavens bod på Gentoftegade under Fest og Kulturdagene.
Især var sundhedskonkurrencen populær, hvor folk gættede, om det var vin, øl, cola, koldskål med tykmælk og æg, hyldeblomstdrik eller appelsinjuice, som feder mest?
Alle nævnte drikkevarer har mange kalorier, men for mange var det alligevel en øjenåbner, at det var koldskålen, som var den værste synder.
"Koldskål har fået sin faste plads i danskernes køleskab henover sommeren, hvor mange ser den som et godt mellemmåltid fremfor den dessert, som den reelt er", siger Mette Dylander, sundhedscoach i Forebyggelsesafdelingen.
Og at få danskerne til at spise sunde og nærige mellemmåltider er virkelig en kæphest, som de prøver at indføre.
"Mange danskere spiser sjældent mellemmåltider i løbet af dagen, og mange er slemme til at skippe morgenmaden. I stedet spiser de typisk store portioner 2-3 gange om dagen, og erstatter mellemmåltider med slik og kage", siger Trine Meilandt, diætist på Tranehaven.
Hvis heller ikke kroppen bliver motioneret, ender livsstilen ofte ud i overvægt. hvor fysiske skavanker og følgesygdomme kan blive konsekvensen.
For nogle borgere i kommunen bliver vægten et så stort problem, at de søger hjælp på Tranehaven, hvor Gentofte Kommune i nu tre år har haft et tilbud til borgere over 18 år med et BMI over 30.
Lige nu møder omkring 200 mennesker op i alderen fra 18-90 år på Schioldannsvej, hvor afdelingen har adresse.
"Mange er over 50 år, hvor fysiske skavanker er begyndt at melde sig samt følgesygdomme som forhøjet kolesteroltal eller sukkersyge", siger Mette Dylander.
Overvægten hos mange af kvinderne er kommet efter, at de har født, hvor de ekstra kilo aldrig er blevet smidt igen.
"De har haft en travl hverdag med børn og har haft svært ved at finde overskud til at tænke på sig selv", siger Trine Meilandt.
Men årsagen til overvægten er lige så forskellig, som de mennesker der møder op.
"Nogle er deprimeret eller har lavt selvværd. Men det er ofte svært at sige, hvad der kom først; Overvægt eller depression. En ting er, at samfundet ser ned på overvægtige, men det gør de også selv. Ofte dømmer de sig selv hårdede end alle andre," siger Mette Dylander, som ved første møde får dem til at sætte ord på deres madvaner.
At få ændret de dårlige vaner tager tid. Derfor gælder tilbuddet i et helt år, hvor små skridt som at skifte den fuldfede ost ud med en mager bliver taget. Et større skridt er at skubbe øl og vin, der er blevet hverdagsdrik for mange danskere, hen under kategorien særlige anledninger. Det samme gælder slik og kager.
"Om eftermiddagen falder blodsukkeret, og mange har en fast rute på vej hjem forbi kiosken eller bageren. Den rute skal nedlægges", siger Mette Dylander.
Og en ny skal opstå. En motionsrute. Sved på panden to gange om ugen og 10.000 skridt om dagen er også et stort, men vigtigt skridt.
"Mange har ruten hen foran fjernsynet eller ind i bilen. Derfor giver vi dem en skridttæller, som skal motivere dem til at bevæge sig mere. Og det smitter af på kosten. Når folk bevæger sig, begynder der at ske ændringer. De har ikke længere ondt i hoften og lysten til chokolade falder. Velværen begynder at sprede sig ud i kroppen", siger Mette Dylander.
Selvom der er kommet øget fokus på sund kost og flere motionerer, stiger samtidig antallet af overvægtige danskere.
Trine Meilandt kan sagtens pege nogle af årsagerne ud.
"Folk ser mere fjersyn eller sidder foran computeren både på arbejdet og i fritiden. Og så spiser flere færdiglavet mad, som er nemt og hurtigt. Det er ikke uvidenhed, at de ikke ændrer deres vaner, for de fleste er godt klar over, at pizza og kage er usundt", siger hun.
Deres råd er at planlægge indkøb ved at skrive en liste og ikke købe ind på tom mave. Så ryger fristelserne nemlig lettere ned i kurven. Og så skal mellemmåltiderne såsom knækbrød, grøntsager og frugt med i tasken.
Men damerne vil heller ikke undsige folk aldrig at synde.
"Selvfølgelig skal det ikke være helt forbudt at få sig en dejlig skål koldskål med kammerjunker, men det handler blot om mængden og hyppigheden", siger Trine Meilandt.
De gode mellemmåltider
Knæk- eller rugbrød med magert kødpålæg
Skyr med müsli
Frugt fx æble, pære eller melon
Grøntsager fx gulerod, peberfrugt eller agurk
Mandler eller andre nødder