Seebachs lys sidder godt fast

Rasmus Seebach går på scenen til Ringsted Festival på lørdag klokken 21.30 - et kvarters tid efter, at solen er begyndt at gå ned.

Men Seebach skal nok blive set tydeligt, selvom sollyset er ved at forsvinde. Det sørgede festivallens frivillige scenehjælpere for onsdag formiddag.

Scenefolket og et mylder af med-frivillige ordner boder og barer og toiletter og håndvaske og stole og VIP-telte og en hel masse andet, inden den officielle festivalstart torsdag klokken 16.

Anlægsscenen var i det store og hele på plads, men så ikke helt alligevel.

- Vi var mere eller mindre færdige, men Rasmus See-bach skal have en lys-baldakin. Den var for tung til at sætte op i trosser, så vi er nødt til at bygge noget stærkere på, fortæller scenehjælper Michael Hentze til DAGBLADET Ringsted.

Han er en af festivallens mange frivillige. Det er Christian Bugge også.

- Jeg er elektriker, men jeg har altid haft interesse i at sætte store scener op. Det er fedt at se, hvor mange mennesker, der står og glæder sig ved noget, man har givet en hånd med at få sat op, siger Christian Bugge.

Hele scenen inklusive Rasmus Seebachs lys skal nok nå at blive færdig i god tid inden festivalåbningen torsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...