Benløse-læger udvider med 3000 borgere

3000 borgere i Ringsted kan inden længe forvente at modtage et nyt sundhedskort. Lægerne Jesper Aabo og Karsten Jørgensen, der ejer lægehuset »Lægerne i Benløse«, har nemlig med virkning fra 1. august købt lægerne Christian Wulff-Andersen og Bjarne Kaastrups lægehus på Vilhelm Andersensvej i Ringsted. Bjarne Kaastrup går på pension, og Christian Wulff-Andersen flytter til et lægehus i Køge.

I første omgang havde Benløse-lægerne overvejet at bevare lægehuset i Ringsted som en satellit, men den idé er droppet. Fremover må de omkring 3000 borgere fra Ringsted-klinikken derfor tage til Benløse for at komme til læge. Det er der flere grunde til.

- Med fremtidens knaphed på læger vil det være svært at bevare den, og det er også lidt gamle og lidt dårlige lokaler, siger Jesper Aabo.

Med i handlen har Lægerne i Benløse nemlig fået to sosu-assistenter, og klinikken er også på vej til at ansætte lægen Tri Linh Ngo, der har været i lægehuset som led i sin uddannelse. Og til august ansættes yderligere en læge, så der bliver fire i alt.

Der ud over vil lægehuset løbende have et par læger under uddannelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...