Festival advarer: Pas på falske billetter

25 forventningsfulde festivaldeltagere blev sidste år snydt, fordi de havde købt falske billetter på dba.dk, og nu advarer Ringsted Festival om, at billetsvindlere kan være på spil igen i år.

'Husk nu: Lad nu være med at købe billetter af nogen, du ikke kender og stoler 100% på!', lyder advarslen på festivalens Facebook-side.

- Svindlen foregår ved, at der printes et stort antal af den samme billet, som så sælges. Vi har også oplevet, at der er svindlet med dankort-informationer, hvor der er købt et stort antal billetter på et dankort. Da svindlen blev opdaget, blev beløbet trukket tilbage og billetterne annuleret, fortæller pressetalsmand Christian Pedersen.

Ringsted Festival anmeldte sidste år to mænd for svindel med billetter, og der venter nu en retssag, men Christian Pedersen er bekymret for, at svindelere igen forsøger at snyde med falske billetter.

- Advarslen er derfor, at man kun bør købe billetter af nogen, man kender godt og stoler på, siger han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...