Det blev det private firma Hededanmark, der skal overtage drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder i Odsherred Kommune.
De kommunalt ansatte medarbejdere i Park og Vej bliver således virksomhedsoverdraget til det private firma den 1. oktober.
Privatiseringen er et resultat af en længere proces, hvor park og vej har beskrevet alle deres arbejdsområder i detaljer, og der blev modtaget tre eksterne bud på opgaven, samt afgivet et kontrolbud fra park og vej selv.
Til dagbladet Nordvestnyt, siger Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S), at han forventer, at kommunen sparer otte procent i årlige driftsomkostninger.
Læs mere i Nordvestnyt onsdag.
