Sødt million-overskud hos Peter Beier

Overskuddet faldt noget hos Peter Beier Chokolade A/S i seneste regnskabsår. Til gengæld steg antallet af medarbejdere, viser årsregnskabet. Det Skriver Frederiksborg Amts Avis.

Interessen for kvalitetschokolade i den absolut dyre ende er fortsat usvækket at dømme efter det seneste og netop offentliggjorte årsregnskab fra firmaet Peter Beier Chokolade, som har produktion, butik og hovedsæde på Ørsholt Gods ved Gurre Sø.

Årets resultat efter skat ender i regnskabsåret 2013 på lidt over 1,1 millioner kroner efter skat, hvilket er noget mindre end året før, hvor resultatet var på lidt over 1,6 millioner kroner, fremgår det af regnskabet.

Samtidig er selskabets omsætning imidlertid øget, hvilket også afspejles, at det gennemsnitlige antal medarbejdere i løbet af året er steget fra 56 til 64.

I indeværende år er forventningen fra ledelsens side en øget omsætning på de nuværende markeder samt muligheder for øget salg i udlandet. i 2013 gik 9,4 procent af produktionen til eksport. Chokoladen sælges i dag fra egne og franchisedrevne butikker i Danmark og udlandet.

Peter Beier Chokolade A/S. er ejet af Peter Beier Holding A/S, som igen er kontrolleret af Peter Beier og hans hustru Linda Homsted Beier.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...