Hunden har ligesom mennesket to korsbånd i hvert knæ. Det ene hæfter fremme på skinnebenet og bag på lårbenet, dette kaldes det forreste korsbånd. Det andet hæfter bagest på skinnebenet og forrest på lårbenet, dette kaldes det bagerste korsbånd. Korsbåndenes opgave er at stabilisere knæet således, at lårbenet ikke glider for langt frem eller tilbage i forhold til skinnebenet.

Hel eller delvis overrivning af det forreste korsbånd er den mest almindelige skade i disse strukturer. Det er en lidelse, som oftest forekommer blandt store midaldrende hunde, men den kan forekomme hos alle racer og i alle aldre. Man snakker ofte om en akut eller kronisk form for korsbåndslæsioner.

Den akutte form er ofte et resultat af en traumatisk belastning af et ellers sundt korsbånd, der enten helt eller delvist overrives. Den kroniske form er mere et resultat af en længerevarende sygdomsproces i knæet, hvorved styrken i korsbåndet gradvist svækkes, indtil det pludselig må give efter.

I begge situationer opleves det som en akut opstået skade. Hunden har pludselig accelereret eller trådt i et hul og har herefter ikke støttet normalt på det pågældende bagben.

Når hunden præsenteres hos dyrlægen, vil denne ofte, ved at sammenligne lårmuskulaturen i de to bagben, kunne vurdere, om der er tale om den akutte eller kroniske form. Røntgen vil ligeledes kunne afsløre andre kroniske forandringer i det skadede knæ.

Flere operationsmetoder

Behandlingen består i at stabilisere det beskadigede knæ. Der findes i dag flere forskellige operationsmetoder således at man kan tilpasse den rette behandling til den enkelte patient.

Ved at stabilisere knæet, minimerer man udviklingen af følgelidelser så som slidgigt. Dvs. at hunden kan få mange gode år efter en vellykket korsbånds-operation.

Det er dog uomtvisteligt, at uanset hvilken metode der benyttes, vil hunden på sigt have større risiko for at udvikle slidgigt i det pågældende led. I forbindelse med selve korsbåndsoperationen tjekkes der altid for læsioner på meniskerne, da disse ofte kan komme i klemme og derved beskadiges. Efterlades en læderet menisk ubehandlet, vil dette ofte give anledning til kroniske smerter i knæet.

Ud over den kirurgiske behandling skal hunden påregne ca. 4-6 ugers restriktiv motionering samt genoptræning. I denne periode vil hunden oftest sideløbende blive behandlet med smertestillende medicin.