Ramløse Mølle maler

Mølledag: Dansk Mølledag fejres over hele landet og således også i Ramløse Mølle, der holder åbent den 15. juni.

Her vil der være mulighed for at stifte bedre bekendtskab med møllen samt besøge gæstgiveriet og håndværksmuseet.

Hvis vind og vejr tillader det, vil møllen blive sat i gang, og der bliver malet mel.

Der vil være mulighed for at købe og smage hjemmelavede mølleboller til en kop kaffe eller te samt vand eller saftevand.

Ramløse Mølle ligger malerisk på en bakketop ved indkørslen til Ramløse. Møllen har ligget på sin nuværende plads siden 1882. Den nuværende flotte hollandske mølle er dog fra 1908. I 1979 købte Helsinge kommune den og satte den i stand.

Ole Nemmings gamle Ferguson traktor er også med i år, tillige med den over 100 år gammle fastvogn, som Mølleforeningen har erhvervet i Assens på Fyn.

Effekterne er opstillet for at vise, hvordan man engang bragte korn og mel til og fra Møllen.

Der er gratis adgang til alle seværdighederne.

Søndag 15/6 kl. 10-16

Ramløse Mølle

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...