Til dagligt er Nina Sampson kriminalassistent i Københavns Vestegns Politi - lørdag den 28. juni springer hun ud i en ny branche - som kunsthandler - i sit eget Galleri Nina Sampson på Toldbodvej 12 i Rørvig.
Den nybagte gallerist har i mange år interesseret sig for kunst.
- Jeg har ikke en kunsthistorisk baggrund for at drive galleri. Det er lysten og den store interesse, der driver værket.
- Pludselig begyndte flere faktorer at gå i den samme retning, og der blev en butik ledig i Rørvig, så nu springer jeg ud i det, siger Nina Sampson til dagbladet Nordvestnyt.
Hun fortsætter med sit arbejde i politiet.
- Selvom jeg håber på, at det går godt med galleriet, skal jeg jo have noget at leve af.
