TV2 søger lokale talenter

Har du talent? Det spørgsmål er efterhånden blevet stillet verden over i hundredvis af TV-programmer - f. eks. »USA Got talent«. Nu er turen kommet til Danmark, hvor produktionsselskabet Blu lige nu er på udkik efter talenter i Slagelse fredag eftermiddag klokken 15 på Schweizerpladsen:

- TV 2 vil gerne give sin uforbeholdne hyldest til danskernes talent, humor og folkesjæl. Derfor søger vi lige nu talenter til et hjertevarmt program - »Danmark har talent« - der uden tvivl vil sætte et smil på hele nationens læber.

Nu kan et talent jo være mange ting, og programmet lægger da også op til, at talenterne kan være mangfoldige:

- Vi leder efter talenter i alle ordets afskygninger, så hvis du/I kan svare ja til nedenstående, er det måske lige netop dig/jer, vi mangler, lyder opfordringen.

- Du/I er mellem 8 og 100 år. Du/I har du et stort, fascinerende eller måske bare helt særligt talent.

Det kan være, du er dygtig til sang, dans, comedy, agility, akrobatik, trylleri - eller måske noget andet helt fantastisk, som vi slet ikke kan forestille os?

Med andre ord er det kun fantasien, der sætter grænserne. Deltagerne skal være indstillet på at optræde på en scene foran hele Danmark, og præmien til vinderen lyder på en kvart million kroner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...