Fra starten af juni, bliver det muligt at få synet sin bil hos PR Auto, der ligger på Industriparken 29 i Jyderup.
Bilsyn Plus har lejet sig ind hos PR Auto i Jyderup. Bilsyn Plus har også fået tilladelse af SKAT til at blive nummerpladeoperatør, og dermed bliver det langt nemmere for Jyderups borgere at ordne diverse former for ind, af- og omregistreringer af motorkøretøjer, nu hvor deres nye motorkontor ligger centralt i Jyderup.
Bilsyn Plus har drive-in bilsyn som betyder at kunden kan komme forbi og få synet sin bil straks. Men, man kan også booke tid på nettet til syn.
Åbningstiderne for Bilsyn Plus er mandag-torsdag klokken 9.00-15.30, og fredag klokken 9.00-14.00. Det bliver bilsagkyndig Danni Andersen der kommer til at stå for at syne biler, varevogne, trailere og campingvogne.
- Vi er meget glade for den aftale vi har lavet med Bilsyn Plus. Vi ahr længe været på udkig efter en samarbejdspartner til syn af biler, og konceptet hos Bilsyn Plus passer perfekt ind i vores forretning. Vi glæder os meget til at kunne tilbyde kunderne at de kan få synet deres bil på alle hverdage, og at vi kan være behjælpelige med nummerplader og omregistreringer , udtaler Per Rasmussen, der er indehaver af PR Auto i Jyderup.
