Så er der bryllup og fest

Næsbyholm Slot er igen rammen om bryllupper og andre festlige begivenheder, nu i regi af The Wedding Company ejet af wedding planner Christel Winther.

Hun har siden 1. april været er stedets nye lejer efter Stine Hemmer-Havnsgaard med samme profession tidligere på året gik konkurs med selskabet Næsbyholm Slot ApS efter næsten 10 år som festarrangør på stedet.

Allerede en uge efter overtagelsen var hun sammen med partneren Morten Lund klar til at tage imod de første gæster på slotsophold, som der foreløbig er booket omkring 400 af. I denne weekend er det tid til det første bryllup efter de overtog lejemålet, skriver Sjællandske.

- Vi kan godt lide at have fart på, og vi vil gerne have der er liv her, siger de samstemmende.

Slottet kan bookes til bryllupper og andre fester ligesom her er mulighed for at holde dagsmøder og konferencer, leje den mindre forhenværende gartnerbolig eller kigge forbi, når det bliver tid til julemarked eller andre offentlige arrangementer.

Læs mere i Sjællandske.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...