Fire gange så meget outdoor i Birkerød

Birkerød: Birkerød Hovedgade har fået en ny beboer, eller snarere en gammel kending. Outdoor-butikken »Outdoor 45« åbnede i går ny lokaler på Hovedgaden 30, fordi butikkens tidligere lokaler i nummer 45 var for små.

- Jeg var vokset ud af den gamle butik. Jeg kunne ikke presse mere ind i butikken, og jeg kunne ikke udvikle mere på konceptet. Jeg var simpelthen låst fast, fortæller indehaver Helle Mommsen, som nu kan boltre sig på fire gange så meget plads.

I dag (lørdag) holder butikken åbningsfest med masser af godt tilbud og varm Ribena-saft, der vil blive opvarmet uden for butikken over to store gasblus.

Den nye placering på Birkerød Hovedgade glæder Helle Mommsen, som ser frem til en god kundetilstrømning.

- Jeg kommer til at ligge ved siden af Intersport, og jeg komme tæt på nogle af de gode gamle velrenommerede butikker på Birkerød Hovedgade, som har ligget her i masser af år. Guldsmeden, skobutikken og frisørerne. Der ligger nogle butikker, som har ligget her i mange år, og de har gode faste kundegrupper. Så her er der en helt anden gennemstrømning af kunder. Og så har jeg nu en passage ned til p-pladsen ved Birkerød Fiskehus, som trækker mange kunder til gaden, siger Helle Mommsen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...