Frederikke Svarre tog sit første guld

Tennis: Det kan godt være, at Pernille Svarre er tidligere verdensmester i moderne femkamp, og Gjerlev Laursen er tidligere dansk mester i trespring, men deres fælles datter har ikke tænkt sig at stå tilbage for sine forældre.

Frederikke Svarre har store ambitioner for sin tenniskarriere og der er tilsyneladende noget, at have de forhåbninger i. Under alle omstændigheder fejede hun konkurrenterne til side på sin vej til guldmedaljen i U18-damesingle ved ungdoms-DM i Hørsholm-Rungsted Tennisklub.

- Jeg har aldrig vundet UM før, jubler 10. klasseseleven fra Hillerød, som kun var tredjeseedet i turneringen.

I semifinalen lykkedes det for første gang at få has på den topseedede Emma Rønholt fra Gentofte. Det gav tilsyneladende et stor psykisk løft. For i finalen nåede Esbjergs Amina Hadzic kanpt nok at se røgen, før det var slut. Frederikke Svarre vandt finalen med 6-2, 6-0.

- Mine modstandere i semifinalen og i finalen har jeg aldrig slået før, så der var noget psykisk, der lige skulle overvindes, men det fik jeg styr på, lyder det fra Frederikke Svarre.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...