Ungefester flyttes måske fra Klinten

Roskilde: Meget tyder på, at de sociale sammenkomster som Jyllinges ungdom elsker i sommermånederne på Klinten kan ende med at blive flyttet.

Korskilde mellem Jyllinge og Nordmarken kan blive løsningen.

Lokalbetjent Ulla Smith bekræfter, at hun havde besøg af tre unge til en snak om muligheder, og at samtalen faldt på Korskilde, men helt i hus er løsningen ikke endnu.

- Jeg mødte nogle utrolig fornuftige unge mennesker. Jeg blev virkelig positivt overrasket og stolt over, at vi har unge i vores by ,der tager så stort et ansvar, men da der er tale om et offentligt areal, har vi valgt at spørge kommunen om deres tilladelse til at bruge Korskilde. Før vi har deres grønne lys, er der ikke noget officielt, siger Ulla Smith og fortsætter:

- Korskilde har længere afstand til bebyggelse, og der er allerede en bålplads, så jeg synes, det kunne være en win-win siger hun.

360-grader er de unge i Jyllinge og Gundsømagles indgang til det offentlige. Fra kontoret i Jyllingecenteret kan de unge møde både klub-folk, folk fra ungdomsskolen, lokalbetjenten og andre voksne, som arbejder med de unge.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...