Haldor Topsøe udvider

Frederikssund: Haldor Topsøe føjer endnu en fabrik til deres navn, en fabrik der hedder P6 og som både udvider produktionen og skaber flere arbejdspladser. Der skal laves katalysatorer i P6, ligesom der bliver gjort flere andre steder hos Haldor Topsøe.

- Jeg glæder mig til, at se medarbejderne være i gang herinde. Tak for det fremragende samarbejde, sagde administrerende direktør hos Haldor Topsøe, Bjerne S. Clausen.

P6 er en investering på 300 millioner, som både giver 27 arbejdspladser og udvider firmaets mulighed for at producere. Bygningen er på 2400 kvadratmeter, og det første spadestik blev taget i oktober 2012, mens bygningen stod færdig i maj 2013. Indtil nu er bygningens indmad blevet installeret, som blandt andet er 10 kilometer rørledninger.

- Jeg er stolt over at være borgmester i en kommune, der huser så innovativ en virksomhed som Haldor Topsøe, sagde borgmester John Schmidt Andersen fra Venstre, der var på sit tredje åbnings-besøg hos Haldor Topsøe på kun 2 måneder og 10 dage. Og samtidig søgte han at se lidt ud i fremtiden.

- Med det tempo I har, og hvad I siger, så varer det nok ikke længe inden der skal indvies igen, sagde John Schmidt Andersen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...