Store Heddinge: Kulturforeningen Spilledåsen har lært lektien: Når der er god, gammeldags rock'n'roll på programmet, så kommer folk gerne langvejs fra for at lytte med. Det fremgik med al tydelighed onsdag aften, da arrangørerne måtte hænge de røde lygter ud i Snurretoppen og endda pænt afvise håbefulde rockfans, der havde håbet at komme ind til aftenens koncert.
Gæsterne på scenen var det 25 år gamle Led Zeppelin Jam, der har gjort det til en specialitet at spille de mange store sange fra verdens største rockband. Led Zeppelin spillede første gang i Danmark til koncert i Gladsaxe 7. september 1968, og blandt publikum var en enkelt, der havde været med til den oplevelse som 17-årig knægt. Nu sad han der igen mere end 45 år senere og rockede med, da de danske arvtagere fyrede den med høj energi i Snurretoppen.
Læs hele anmeldelsen af koncerten i DAGBLADET Køge torsdag