Merete har roet i 50 år

Fredensborg: - Jeg vidste godt, der var noget galt, men ikke hvad, der var galt, siger Merete Boldt.

Hun fortæller om de Danske, Nordiske og Europæiske i ergometerroning, som fandt sted i Gladsaxe Hallen den 25. januar i år.

Formanden for roforbundet havde taget fat i hende, og bedt hende om at blive stående. Pigen, som stod ved siden af, havde sagt, at nu kunne Merete altså godt tage sin jakke af.

Få minutter senere stod roforbundsformanden på scenen og hyldede Merete som Årets Roer 2013.

- Den havde jeg ikke set komme, siger Merete, som blev overrasket den januardag.

- Du kan jo ikke sige andet end tak, når du står deroppe.

Merete er 67 år, hun er vokset op i Nødebo, og de sidste 50 år har hun roet i Fredensborg Roklub - med stor succes. Det er blandt andet blevet til ti guld medaljer på ti år ved VM i indendørsroning i Boston. Den sidste medalje blev hevet med hjem i februar.

- Jeg talte dem lige forleden, og da det gik op for mig, at der var ti, så tog jeg ud og forkælede mig selv med en dyr guldring, ler Merete.

Læs et portræt af Merete Boldt i Frederiksborg Amts Avis i dag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...