Se en viking med filede tænder

Høje-Taastrup: Kroppedal Museum sætter i foråret spot på arkæologien og de bedste fund fra de sidste 10 år.

Her kan man blandt andet opleve den to meter høje viking med filede tænder, historien om en 1000 meter lang træpalisade fra jernalderen og en række andre highlights fra museets udgravninger - og ikke mindst borgernes helt egne arkæologiske fund, skriver DAGBLADET Roskilde.

På udstillingen kan man nemlig også se nogle af de mange fund, som almindelige borgere har gjort med metaldetektorer i den vestegnske muld. Man kan også læse om nogle af historierne, der knytter sig til dem.

En af udstillingens hjørnesten er fund fra gravpladsen ved Snubbekorsgård i Taastrup, hvor der blandt andet blev fundet en to meter høj viking med filede riller i fortænderne.

- Det er et rigtigt spændende fund, for han var meget velbevaret, og man kan se nogle af de gaver, han har haft med sig i graven, blandt andet et bæltespænde og en kniv. Han blev også begravet med forbenet af et får lagt på en gåsevinge - det var nok en madpakke, som han kunne tage med sig i sin færd mod efterlivet, fortæller museumsinspektør og arkæolog siger Lotte Sparrevohn.

Udstillingen »Finder I noget?« åbner på lørdag den 22. marts klokken 11.00, og alle er meget velkomne til at deltage i åbningen.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde fredag eller i e-paperen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...