Fredag er det officielt mændenes fest. Denne dag skal den mandlige del af befolkningen fejres med en saftig bøf og et godt blowjob. Siden 2002 har 14. marts nemlig været en international mærkedag for mandlig forkælelse. Kvinderne har Valentines dag, og nu er mændene også så småt på vej til at få deres fest.
Valentines dag er i øvrigt den direkte årsag til, at den amerikanske radiovært Tom Birdsey opfandt Steak and BJ Day. Han synes nemlig, at også mænd kunne trænge til lidt omsorg og forkælelse.
Nyhedshjemmesiden Dagens.dk har haft en snak med webshoppen Erotik.dk, om den kan mærke en efterspørgsel op til den 14. marts.
- Dagen er ikke så stor som Valentins Dag, men vi er klædt på til tænderne, som man siger, udtaler Louise R. fra webshoppen.
