Fem team er udvalgt til at komme med visionære og realiserbare bud på, hvordan Fredensborg by kan udvikles og styrkes.
Visionen er, at Fredensborg by skal styrkes som en samlet helhedsoplevelse hvor rekreation, kulturhistorie og handel understøtter hinanden og skaber attraktive rammer om bylivet både i hverdagen og for turister.
Plan-, Miljø- og Klimaudvalgsformand Lars Simonsen, som også er formand for dommerkomitéen siger:
- Jeg er rigtig tilfreds med processen indtil nu, hvor mange af byens aktører og ildsjæle har budt ind med viden, begejstring og lyst til at udvikle byen. De fem stærke team, vi nu har valgt til konkurrencen, har hver deres styrker og jeg er overbevist om, at vi vil se fem meget gode og forskellige bud på fremtidens Fredensborg by.
Til inspiration
13 team har søgt om at komme med i første fase af konkurrencen om »Fremtidens Fredensborg - Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby«.
Alle team er tværfagligt sammensat, så der både er specialister indenfor byliv, landskab, turisme og forretningsudvikling. Visionen, som blev debatteret på et åbent bymøde i december 2013, indgår i det konkurrenceprogram, som blev offentliggjort i går.
Projektet er et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Realdania samt en gruppe af byens ildsjæle som deltager i processen, blandt andet som rådgivere for dommerkomitéen.
- Med projektet i Fredensborg tager vi sammen med Fredensborg Kommune fat om nogle centrale problemstillinger omkring en historisk slotsbys moderne udvikling. Det er målet, at konkurrencen også kan inspirere andre byer, der er i en lignende situation, forklarer projektleder i Realdania, Anne-Mette Gjeraa.
Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 27. marts.
n I spidsen for de 5 team står disse byudviklere og arkitektfirmaer:
n Tegnestuen Vandkunsten A/S
n Juul / Frost arkitekter A/S
n Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS
n Transform ApS
n Gottlieb Paludan Architects A/S.
n På Facebook-gruppen Mit Fredensborg inviteres alle til at bidrage med viden og input til konkurrencen og til at debattere byens udvikling.
