BRAND Onsdag den 22. mak kl. 14.03 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om en kraftig brand i et rækkehus på Lonevej i Hørsholm. Branden blev hurtigt slukket, og der er ingen tilskadekomne, men huset har taget omfattende skade, opluser Claus Larsen, indsatsleder og operativ chef i Nordsjællands Brandvæsen. Der blev indsat tre røgdykkerhold, som fik slukket branden og reddet to kaniner ud. Nu undersøges brandårsager politiets teknikere.
URO En 63-årig mand blev tirsdag 21. maj kl. 15.15 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han skabte uro i området omkring Ådalsparkvej, hvor han gentagne gange råbte og skreg ubehageligheder efter andre mennesker. Han blev kørt med til detentionen, hvor han tilbragte resten af aftenen, hvor han blev løsladt.
TYVERI-FRA-BILER Ukendte gerningsmænd har været på rov efter Porsche-dele i Rungsted. Både rat og forlygter fra det tyske sportsvognsmærke blev tirsdag den 21. maj kl. 07.23 anmeldt stjålet fra adresse på Solvænget, Rungsted Kyst. Tre timer senere, kl. 10.15, kunne endnu Porsche-ejer, denne gang på Vallerød Banevej i Rungsted, anmelde sit bilrat afmonteret og stjålet. Yderligere en bilejer på Vallerød Banevej fik stjålet navigationsanlæg, tøj og pung fra sit køretøjet. Her skete tyveriet mellem mandag den 20. maj kl. 9 og tirsdag kl. 08.50.
SPRITBILIST En 22-årig mand fra Hørsholm blev lørdag den 18. maj kl. 02.31 anholdt og sigtet for spirituskørsel. En patrulje stoppede ham på Kettingevej ved krydset til Sjælsmarksvej i Hørsholm. Han blev taget med for at få taget en blodprøve.
Kilde: Nordsjællands Politi