43-årig dømt for spirituskørsel

Et vejskilt kom i juli i nærkontakt med en varebil, hvor en 43-årig mand sad bag rattet. Derfor stod manden forleden tiltalt ved Retten i Helsingør for spirituskørsel.

Ifølge retsbogen havde manden en promille på 0,97, da han den pågældende dag kom kørende på Humlebækvej i Fredensborg. Først ramte hans varebil et vejskilt i rundkørslen mellem Kongevejen og Højvangen, og dernæst påkørte han en personbil i krydset mellem Humlebækvej og Benediktevej.

Forsvareren havde på vegne af den tiltalte ønsket frifindelse. Dommeren vurderede på baggrund af sagens akter, at der ikke var belæg for at dømme manden for at have forvoldt fare for andre ved at påkøre vejskiltet, og han blev derfor frifundet for dette punkt. Det hindrede dog ikke en samlet dom på 10 dages betinget fængsel med et års prøvetid, hvor den 43-årige skal undergå alkoholistbehandling og være under opsyn af Kriminalforsorgen. Han skal desuden betale en bøde på 15.000 kroner og mister kørekortet i tre år.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...